Lydfiler

Træning

Kurser

Kontakt

Tao Te Ching

Jeg tilbyder supervision og selvudvikling – læs lidt om mig her

Mit navn er Klaus Krøyer Hansen, jeg har min praksis i Odense, hvor jeg har boet i mange år.

Oprindeligt er jeg uddannet håndværker, men for nogle år siden besluttede jeg mig for, at det var tiden til at udfordre livet og prøve noget helt andet. Så jeg bevægede mig fra den lidt hårde håndværkerverden til den mere bløde og følsomme verden.

Denne beslutning er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, for aldrig før har jeg følt mig så meget i et med mit arbejde, som jeg gør nu.

Min store passion er at arbejde med supervison & selvudvikling, coaching og hypnose. Jeg elsker at hjælpe andre med deres personlige udfordringer, udfordringer som de ikke længere selv kan håndtere eller overskue.

Det kan være arbejdsrelaterede udfordringer, angst, stres eller manglende selvværd.
Når personlige udfordringer ikke håndteres og accepteres, vil de over tid nedbryde livets flamme, glæden, kærligheden og troen på dig selv. Dette kan medføre alvorlige psykiske og fysiske lidelser for kroppen.

Foruden min egen livserfaring benytter jeg mig af en række forskellige behandlingsformer, som alle er testet og evidens baserede teknikker.

Ofte bliver disse behandlingsmetoder omtalt som alternative behandlinger, men sandheden er, at mange af disse behandlingsformer er ældre og langt mere effektive end den moderne lægekunst, som ofte er baseret på kemiske piller, piller som skader kroppen mere end de gavner.

Vil du ringes op?

Alternativ behandling – Behandlingsformer:

Jeg er uddannet i og benytter mig af følgende behandlingsformer:

Desuden arbejder jeg med et kognitivt skoleforløb, som jeg selv har udviklet.
Det er et mentalt træningsprogram velegnet til folkeskolen samt ungdomsuddannelser. Programmets formål er at styrke den enkelte elev mentalt og fagligt samt øge trivslen i klassen.

Deraf kommer navnet: Skoler med trivsel og læring.

Tao Te Ching (udtales Dao De Jing)

Jeg bestræber mig på at leve og forstå livet efter de ca. 2500 år gamle filosofiske begreber kaldet for taoisme.

Taoisme er den ældste af alle verdensreligioner og er skabt med henblik på, at bringe mennesket, naturen og universet sammen i et.

For derved at kunne leve et harmonisk liv, hvor alle og alt energi er ligeværdigt. I taoisme findes ikke rigtigt og forkert, ond eller god, rig eller fattig, op eller ned, der findes kun det at være.

Det er være, er bare, det at være. Det kan ikke forklares, for det er ikke noget og alligevel er det alt der er omkring dig, det er bare det.

Først når du har forstået meningen i dette, kan du leve dit liv som Tao Te Ching.

Denne filosofi er grundlæggende for alle mine samtaler, jeg bedømmer ikke andre, vurdere ikke andres menneskesyn og fordømmer ikke andres handlinger og gøremål.

Jeg besidder ikke den magt at kunne fordømme min næst for deres handling. Men jeg besidder den evne at forstå, at en handling altid kommer eller sker ud fra ens forståelse af det liv man har levet.

Men man skal vide, at livets forståelse er subjektiv og kan derfor ændres, hvis denne forståelse ikke længere gavner en, men derimod skader en.

Dette er dog ikke nemt og kræver en stor indre styrke og vilje, ofte er det ligeledes nødvendigt at blive guidet af en tredje person.

Tro!

Jeg havde en gang en samtale med en præst, hvor vi snakkede om det at tro på noget!

Om det kræver beviser eller overbevisninger for at man kan tro ubegrænset på f.eks. kristendommen.

Han svarede mig:

Kristendommen er så kompleks, at det kun er ens tro, der kan håndtere det.

For når man tror på noget, så tager man ikke stilling til, om det er rigtigt eller forkert, om noget kan lade sig gøre, eller om det er umuligt, troen er altid stærkere end det faktuelle.

Vi mennesker har behov for at tro, det er det der samler os som nation, det er det der gør, at vi kan elske og tilgive hinanden. For vi tror på, at vi lærer af Gud og derigennem blive et bedre menneske.

Hvis alting skulle videnskabeligt bevises, så ville vi mennesker miste evnen til at tro. Vi vil miste den tryghed, sikkerhed, kærlighed og samhørighed der følger med det at tro på noget.
Så hvad er det vigtigste!

Det at kunne tro på noget, eller det at alting skal bevises før det giver mening?

Tillid!

Når du starter i et forløb ved mig, er det ligeledes vigtigt, at du tør tro på det der ikke nødvendigt vis kan videnskabeligt bevises. Det gælder uanset om det er selvudvikling / supervision, behandling af angst, stress, coaching eller noget helt femte.

For som præsten sagde: Så er troen det stærkeste værktøj vi mennesker besidder og det værktøj har du behov for, når du virkelig skal arbejde i dybden med dig selv.

Det er ligeledes vigtigt, at du har 100 % tiltro og tillid til mig og den/de behandlingsformer jeg anbefaler dig. For jeg kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke tør åbne dig op og samarbejde med mig.

Jeg vil altid være ærlig og oplysende om alt hvad jeg fortager mig, for kriteriet for din succes er et godt og trygt sammenarbejde mellem dig og mig.

Jeg har tavshedspligt, så intet af det vi taler om, forlader rummets fire væge uden din sammentygge dertil.

Jeg tilbyder:

 

HYPNOSE

Når du er i en hypnotisk tilstand, så har du en større tilgang til din under -og indre bevidsthed. Dette gør, at du kan ”hente” information frem fra dine hukommelser, som du ellers troede du havde glemt. For alt det du oplever, bliver gemt i hjernens ”database”, det er den, hjernen bruger til at arbejde med, når den tager beslutninger for dig.

F.eks. når du har brændt dig første gang i livet på levende ild, så lærer hjernen at ild brænder og er farligt. Men hvem af os husker lige den første gang vi brænde os på noget ild?

Vi kan ikke lige huske det, men informationen ligger i din indre bevidsthed og kan hentes frem under en hypnose.

Derfor kan man sige, at vi ofte selv kender svarene på vores problemer, vi skal bare ”finde” svaret frem fra vores hukommelse. Det er faktisk det der sker i en 5 path hypnoseterapi, du arbejder med dig selv ved hjælp af en Terapeut, som guider dig igennem et forløb.

MENTALTRÆNING

Mentaltræning har været benyttet lige siden mennesket begyndte at gå oprejst og måske endda før dette! Vi gør det alle dagligt, men vi tænker bare ikke over det, for det sker helt automatisk.

Men når du sidder om aftenen og planlægger næste dags gøremål, så sidder du faktisk og mentaltræner dig selv. Du forbereder dig på en kommende opgave, som du ønsker at løse, på den bedst tænkelig måde, derfor forestiller du alt det der kan hjælpe dig igennem dagen, du ”oplever” faktisk dage i morgen, før den er startet.

Dette gør, at chancen for at der går noget galt, bliver minimeret.

Når det hedder træning, så er det fordi, at du faktisk kan træne dig i at mentaltræne.

Det er en aktiv sport, men det forgår bare inde i dig selv, inde i din hjerne.
Jo mere du træner, jo bedrer bliver du og det gode ved mentaltræning er, at det kan bruges til ALT….. igen…. ALT.

Vi alle ved, at vores ydre muskler skal trænes i form af forskellige bevægelser, det er dog lige så vigtigt, at vores hjerne også trænes. Ellers sker det samme, som når vi bare sidder på sofaen, vi bliver dogen og dette er ikke sundt for kroppen.
Hjernen nedbrydes langsomt hvis den ikke aktiveres, for hjernen er plastisk og skal udfordres dagligt.

Via mentaltræning kan du ”snyde” hjernen til at tro, at den har oplevet noget, som den rent faktisk ikke har.

F.eks.:

Bliver du normalt så nervøs til eksamener, at det påvirker dine karakter negativt. Så prøv at mentaltræne din hjerne i, at du sagtens kan gå til eksamener uden at blive nervøs. Dette vil med garanti hjælpe dig.

COACHING

At tage den rigtige beslutning, den der er bedst for dig, dine børn eller måske dit arbejde, det er aldrig nemt. Der er altid fordele og ulemper ved alting og hvad er det egentligt jeg virkelig vil …. dybt dybt inde i mig selv!

Denne fornemmelse kender vi alle, at der er ”steder” i ens liv, hvor den beslutning du skal træffe, vil have betydning for resten af dit liv.

Så vil du sikre dig, at du har været alle scenarier igennem. Vil du sikre dig, at det ikke er din evt. angst eller nervøsitet der bestemmer dit livs færden, så er det en Coach du skal snakke med.

En Coach hjælper dig igennem de beslutninger i livet, der er svære at tage alene, beslutninger som måske skal være objektive, beslutninger som skal være gennemtænkt på alle leder og kanter.

En coaching samtale er ikke en snak med en vend, som måske har kendt dig hele livet og bare vil dig det bedste.

En coaching samtale er en samtale, hvor coachen presser dig til det yderste, for at du kan få øje på alle de perspektiver, der kan være i spild.

En Coach er neutralt, en Coach bedømmer dig ikke, en Coach kommer ikke med gode råd, en Coach har kun fokus på dig og sikrer sig, at du træffer den beslutning der er godt for dig og din fremtid.

STRESS- OG ANGSTHÅNDTERING

You can´t live with it, but sure as hell can´t live without……!!!

Stress og angst er ikke nødvendigt vis det samme, med funktionen, oplevelsen og meningen med at vi kan opleve stress og angst, er den samme. Det er en kemisk reaktion i hjernen, som er skabt for at passe på os.

Uden stress og angst var vi mennesker aldrig blevet den dominerende art på kloden, sandsynligvis havde vi nok været en uddøet art.

Uden stress symptomer ville vi for længst havde arbejdet os selv ihjel.

Uden angst symptomer havde vi for længst været døde, i kampen mod løver, tiger og andre store/stærke dyr. Eller vi var sprunget ud fra en klippetop, for at nyde udsigten på vej ned i frit fald.

Sagt med andre ord, stress og angst er skabt fra naturens side, for at vi ikke gør noget dum, som i værste tilfælde kan tage livet fra os.

Derfor er stress og angst IKKE en sygdom og skal derfor IKKE behandles som en sygdom.

Hvis du lider under stress eller angst, er det fordi, at du er i ubalance med de signaler din hjerne sender til dig, det er det du skal arbejde med.

Stress og angst kan opleves vidt forskelligt fra person til person. Lige ledes har det en stor betydning, hvad det er, der trigger din stress eller angst.

Derfor er en individuel vurdering og behandling nødvendigt, for der findes ikke en standart behandling. Der findes kun den behandling der gavner dig, om det så er ved hjælp af hypnose, mentaltræning, coachende samtaler eller andet er noget du og jeg i fællesskab finder ud af.

KONFLIKTHÅNDTERING

Hvor to mennesker mødes, opstår en konflikt!

Dette udsagn er ikke helt forkert, for vi mennesker ved kun det, vi har set eller hørt.

Det er den viden vi lever efter, det er den viden vi ser livet og verdenen på.

Når vi så møder andre mennesker, som har set og hørt andet i deres liv, så ser de livet og verdenen på deres måde.

Hvem har så ret til at bestemme, hvad der er sandt og falsk.

Begge oplevelser og forståelser er jo rigtige, det er blevet set og hørt, det er ikke fiktivt, så hvem skal give afkald på deres sandhed af livet.

Det første skridt, i at løse en konflikt er, at acceptere at begge partner har ret i deres udsagn. Der findes ikke et korrekt svar eller løsning, der findes den løsning der på bedst måde til gode ser begge partner.

Det lyder jo så nemt …. Så hvorfor opstår der så konflikter?

Bag ved en konflikt er der gemt et hav af følelser.

Skuffelse, angst, magt, ked af det hed, sure følelser, stolthed, troværdighed osv.

Det er i disse følelser, at problemerne opstår, for hvem vil automatisk lade sin stolthed lide nederlag? Hvem vil lægge magten fra sig?

Hvem vil være sur eller ked af det? ….. ingen!

Så hvis man tvinger folk til dette, så ender det galt. Så ender det i konflikter, diskussioner og til tider magtudøvelser.

Konflikter er lige som førstehjælp:

  1. Skab sikkerhed = Stop diskussionen.
  2. Vurder personerne = Berolig de involverede.
  3. Tilkald hjælp = Tilkald en konflikthåndterings person.
  4. Giv førstehjælp = Se om der er nogle der er kommet fysisk til skade.

Husk at jo hurtigere man reagere på dette, jo nemmere er det at løse konflikten.

SKOLER MED TRIVSEL OG LÆRING

Næsten 50% af alle skoleelever har været eller føler, at de har behov for psykologisk hjælp til at klare deres hverdag. Dette signal må vi voksne simpelthen ikke ignorerer.

Skoler med trivsel og læring er et træningsprogram for skoleelever der styrker selvværd, faglighed og koncentrationsevnen.

Det består af 6 træningsmoduler, som alle udføres samlet i klassen. Der er fokus på den enkelte elev såvel som sammenholdet i klassen.

En vigtig læring er, at vi alle er forskellige, men trods dette klare vi os bedst, når vi arbejder sammen og acceptere hinandens forskelligheder.

Skoler med trivsel og læring giver eleverne et indblik i og omkring sig selv, med de styrker som de præsenterer. Samtidigt lære eleven om hjernen og kroppens funktioner samt dem mentale tilstand, man med fordel kan arbejde i.

Skoler med trivsel og læring er til indskoling, mellemtrinet og udskoling.

Det er de samme emner der arbejdes med, men niveauet og øvelserne er forskellige. F.eks. i udskolingen er der et stort fokus på det at gå til eksamen, og bevare roen og tror på sig selv.

Ring gerne og rekvirere materiale om dette.

Kontakt mig om selvudvikling, supervision, coaching mm. i Odense og resten af Fyn

Hvis du ønsker en gratis og uforpligtende snak, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 53 57 57 93 eller sende en mail. Jeg står klar til at hjælpe dig godt videre i et personligt og tæt forløb.